Horisontalt toplistestade ("hTBH")
Langt mere rationelt end de "rationelle" stadetyper

Et af trinene i omlægningen af min biavl er at se, om horisontale toplistestader (hTBH) er lige så gode som jeg forventer. Jeg har tidligere været ved at kaste mig ud i det projekt, men blev i stedet afledt af et vertikalt toplistestade, nemlig Abbé Warrés Folkestade. Jeg har valgt at bruge Phil Chandlers model som udgangspunkt, med en del tilføjelser.

Fordele:

  • Ingen tunge løft.
  • Bekvem arbejdshøjde.
  • Mulighed for stærkt ekstensiv driftsform.
  • Mindst mulig forstyrrelse ved kontrol, især hvis man bygger modellen med et observationsvindue i den ene side.
  • Nestduftvärmehaltung. Bevarelse af biernes indeklima - temperatur, luftfugtighed, signalstoffer (feromoner) og aerosoler. Man ved for eksempel, at biernes foretrukne luftfugtighed hæmmer udviklingen af både Varroa og SHB (Lille stadebille). For lav, så fremmes Varroa, mens SHB fremmes, hvis den er for høj - eller er det omvendt?
  • Lav arbejdsbyrde og god økonomi, dels gennem relativt lave etableringsomkostninger, dels ved stort set ikke-eksisterende løbende omkostninger
    • Ingen rammer der skal afsmeltes, renses, repareres, trådes eller have vokstavler isat.
    • Overskud på voksregnskabet da bierne selv laver al deres voks.
    • Man kan bygge stadet selv og har derved fuld kontrol over udformning og kvalitet.
    • Relativt billigt at bygge. En model uden dikkedarer kan bygges for under 600 kr. (priser primo 2022). Det vil sige fem toplistestader for samme pris som det komplette 12x10 opstablingsstade i styropor Swienty på det tidspunkt tilbød, eller tre toplistestader, en bidragt og et stadejern.
    • Skal ikke nødvendigvis males (se længere nede).
  • Stimulerer biernes byggelyst.
  • Kan, med lidt omtanke (bl.a. lidt lavere ben, hængslet låg med gastryksstempler og svingbart leje), betjenes fra en kørestol.
  • Honningtavler kan plukkes enkeltvis. Her er det så en ubetinget fordel at have en kasse med til de tavler man plukker.
  • Perfekt, hvis man ønsker at presse sin honnning eller at sælge tavlehonning.
  • Sikkerhed:
    • Stabilt i blæsevejr.
    • Tungt og besværligt at transportere for tyve og andre lavtstående udskud.
    • Nemt at gøre aflåseligt.
    • Nemt at indbygge alarm i.

Ulemper:

  • Det kan være svært at finde en mentor der har kendskab til biavl med TBH. Til gengæld er der et væld af lødige videoer om emnet, bla. Phil Chandlers youtube kanal. Samme Phil Chandler er forfatter til flere bøger om emnet og om bæredygtig biavl generelt.
  • Det kan være svært (og dyrt) at finde et sted at købe færdige stader, hvis ikke man vil bygge dem selv.
  • Varroabekæmpelse:
    • Det er ikke lige så nemt at bruge Krämerplader til myresyrebehandling som i opstabling, men man kan stadig bruge en Nassenheiderfordamper.
    • Oxalsyredrypning er ikke mulig, men man kan stadig bruge en fordamper.
    • Dronefratagelse er ikke mulig - noget jeg ikke bruger i forvejen, da det ødelægger den naturlige balance i stadet.
  • Man skal passe på ved håndteringen at tavlerne - de knækker, hvis man vender dem forkert. Det er nu ikke så svært at lære.
  • Slyngning kræver, lige som ved Warré, brug af en trådkurv eller et gitter til at støtte tavlen. Det kan være alt fra en grillrist til minktråd.
  • Sene sværme/småfamilier skal drivfodres for at blive klar til indvintring. Det kan afhjælpes, hvis man har mulighed for at give dem nogle udslyngede tavler.

Detaljer:

  • Hængslet låg beklædt med aluminium eller tagpap.
  • Plads under låget til:
    • Isolering - dyne, puder, tæpper, jutesæk med blade, Warré-style "pude", aviser eller, hvad der ellers er ved hånden.
    • Et lav-profil foderkar.
    • Redskaber. Der skal være holdere i låget til stadejern, gåsefjer, tavleholder, æske med korkpropper + plader til indskrænkning + skruer, mejseskærm, røveriskærm mv.
  • Ben bør være lærk, eg eller robinie for bedre holdbarhed.
    • Overvej metalfødder.
  • Overfladebehandling efter yakisugi-metoden (焼杉), en proces hvor man forkuller træets overflade.
  • Flyvehuller:
    • Tre 22 mm indgangshuller huller på hver side i højre ende, set udefra. De 22 mm svarer ca. til proppen på en vinflaske.
    • Hullerne skal skråne nedaf mod ydersiden og være tunnelformede (gå gennem et ekstra bræt på ydersiden) for at hjælpe bierne med at holde gedehamse ude af boet.
    • Indgangshullerne skal kunne indskrænkes ved at sætte en plade foran hullerne med 7 mm afstandsstykker. Det klarer på samme tid mus og de asiatiske hvepse vi nok må indstille os på kommer til landet inden så længe.
    • Forberedt for mejseværn.
    • Forberedt for røveriskærm.
  • ¿Inspektionsvindue i den ene side for kontrol?
  • "Follower board" i hver side for at kunne tilpasse stadets volumen efter biernes behov.
  • Phil Chandler anbefaler at toplisterne skal være 38 mm brede og 25 mm tykke. Han anbefaler også at bruge 10 mm brede mellemstykker mellem honningtavler, når de er nogenlunde udbygget. Bærestykket i hver side skal være 10 mm tykt, mens den resterende del af listen skal have en trekantet profil nedadtil fra 10 mm, med en ru overflade på undersiden (¿er en nedadvendt overflade en underflade?).
  • Sikkerhed:
    • Solid lås for at besværliggøre tyveri.
    • Skilt med kontaktoplysninger ude og inde.
    • Skilt "mærket mod tyveri" og en advarsel om den trådløse alarm.
    • Øjebolte i bunden så stadet kan sikres mod storm.
  • Hængslet eller aftabelig bund, så stadet kan inspiceres nedefra.
  • ¿Eco-floor? Det vil være rigtig godt, hvis f.eks. pseudoskorpioner (Chelifer cancroides) kan finde sig til rette i stadet. De medvirker bla. til at reducere Varroatrykket.

Jeg glæder mig til at komme i gang med projektet, men først skal jeg være færdig med at bygge trin et i omlægningen, mine Warré stader.

Ceterum censeo gravibus levo esse delendam.

 

Kommentarer og forslag modtages på ping@bimesteren.dk

Opdateret