![]() |
![]() |
|||||||||||
Langstadet
Biavl er for mig en afslappende og fornøjelig hobby og jeg ønsker at kunne blive ved med at lege med mine bier ind i en høj alder. Nu bliver jeg ikke yngre, så jeg bliver nødt til at passe på kroppen (garantien er udløbet) og tage hensyn til, at jeg fremover ikke vil kunne forvente at klare tunge løft. Derfor er jeg i gang med at opstille min biavl så den bliver alderdomssikret. Første trin er som nævnt at bygge en serie Warré stader - og den tilhørende stadehejs. Når de er færdige, håber jeg endelig at få tid til at bygge, hvad jeg (og mange andre) kalder langstader. Det er det jeg vil fortælle lidt om her. Langstader er faktisk ved at blive rigtig populære igen i det vestlige Europa, i England og i USA, typisk med størrelser fra fjorten tavler og op. Prøv blot at søge på "long hive", "horizontal hive", "Layens hive" eller "Einraumbeute" - det er enorme mængder af hype. I Østeuropa har de gode, gamle kassestader aldrig været gået af mode. De har faktisk også været populære her i landet, for i de fleste langstader er trugstader uden plads til magasiner ovenpå og med indgang(e) på siden. Langstader, kassestader og trugstader er alle baseret på stort set samme princip. De gamle var nu slet ikke dumme. Der hvor mine langstader kommer til at adskille sig fra en stor del af flokken er, at de skal have smalle, dybe rammer. Efter planen skal mine langstader have plads til 22+ rammer i én etage - det svarer, alt efter valgt rammeafstand, ca. til en kasse der er lidt over 90 cm lang. Honningtavlerne skal kunne plukkes enkeltvis, efterhånden som de bliver forseglet, og det vil være en absolut undtagelse, hvis der nogensinde kommer magasin på. Og så skal staderne kunne stå på egne ben.
Baggrund En gang da dette årtusinde var nyfødt, var jeg ude for at prøve at finde en god udebigård ved Rands Fjord, da jeg fik øje på en underlig kasse lidt inde i et skovbryn. Kassen var omkring (mine lommer var udgået for målebånd den dag) to meter lang, ca. tres cm i både bredde og højde og lavet af støbeplader. "Låget" var i al sin simple enkelthed en presenning af samme type som på en påhængsvogn der, selvfølgelig, var spændt ned med elastik. Kassen viste sig at være en form for trugstade/langstade med isolerede sider i truget og plads til honningmagasiner ovenover, fuldstændig som i et trugstade. Der var plads til 50+ tavler Dadant i "truget". Der var kun én flyvespalte, som var placeret i den ene ende. Som jeg husker det, stod kassen direkte på skovbunden, men der har muligvis (sandsynligvis!) været meder under. Det var et ganske fascinerende stade som, sammen med mine egne trugstader (dem savner jeg faktisk), lagde grunden til min interesse for "langstader". Formål Før man springer ud i at eksperimentere med at bygge nye stadetyper bør man klarlægge helt præcis, hvad lige det er man vil opnå med projektet. Hensigten er, at mine stader skal være praktiske i brug og nemme at passe. De skal med andre ord være ergonomisk og fornøjelsesmæssigt rationelle, ikke jeg-skal-hurtigt-videre,-så-pokker-stå-i-alt-andet "rationelle". Biernes behov skal også tilgodeses, med fokus på god overvintring, godt mikroklima og en driftsform der forstyrrer dem så lidt som muligt. Faktisk er der ganske mange faktorer at tage hensyn til, så det gælder om at finde frem til det bedste kompromis. For at bruge et af forretningsverdenens mange tomme slagudtryk: Jeg skal "tænke vertikalt" - det gør jeg i dette tilfælde ved at tænke horisontalt. Listen med punkter til overvejelse er laaang (og rodet):
Rammetypen (afdelingen for kovendinger) Jeg vil starte med det simple: valget af rammeformat. Det "simple" skal nu tages med et gran salt, for valget var nu ikke så simpelt igen og det gav anledning til en del overvejelser. En del af mit samlede koncept er et lukket vokskredsløb, hvor jeg selv smelter min voks og selv støber mine tavler. At få det gjort gennem en materielforhandler er alt, alt for dyrt og besparelsen ved at kunne håndtere voks indenhus, vil i løbet af få år kunne tilbagebetale indkøbet af den støbeform til vokstavler. Derfor er det vigtigt, at alle rammetyper i min biavl kan bruge vokstavler fra samme støbeform. For at kunne bruge kunsttavler er jeg nødt til at vælge en nogenlunde almindeligt forekommende ramme, i stedet for at opfinde en ramme selv - især, hvis jeg senere skal kunne finde en tavlestøbeform der passer til rammen. Rammen skal kunne spille sammen med mit øvrige udstyr, for ikke at kræve unødigt indkøb af ekstra udstyr. Den skal selvfølgelig kunne passe ned i min slynge (max. rammemål er ca. 34,5 x 52 cm). Rammen skal som nævnt være smal og dyb for at få god overvintring, uden bier der sulter ihjel i den ene ende af kassen, med masser af foder i den anden ende. Af samme årsag skal den samtidig være stor nok til, at bierne kan sidde på få tavler. Jo tættere vinterlejet kan komme på en hul træstamme, jo bedre. The usual suspects Norsk Mål blev kraftigt genovervejet, da det er det jeg har lige nu, men ulemperne er flere end fordelene. Rammer som Dadant og 12x10 ville også sagtens kunne anvendes, men ingen af disse rammer er den smalle, dybe ramme jeg efterlyser. Af de gængse nordiske rammetyper er Svea den ramme der kommer nærmest. Svea har dels nogle klare fordele i samspil med Warré, dels er den yderst velegnet til pensionister, især i halv-format, da den er relativt let. Layens rammen Layes "grand cadre" er absolut en interessant ramme, der er både relativt smal og dyb. Der findes også en Layens "demi cadre" ("halv ramme"). Layens stadet er, på trods af at være nærmest ukendt her hjemme, en af de mest anvendte stadetyper i verden, meget brugt i Middelhavslande, især Frankrig og Spanien, og i Syd- og Mellemamerika. I følge "Keeping Bees in Horizontal Hives" skulle der ansluet være over en million Layens stader i Spanien alene. Til sammenligning skulle der anslået være 2,3 millioner bistader i hele USA. Layens stadet er også i kraftig fremvækst blandt mindre biavlere i USA, sammen med de øvrige langstader (se f.eks.: horizontalhive.com). Layens grand cadre rammen kommer i flere udformninger. Man kan bla. vælge mellem smalle og brede bærelister, mellem smalle sidelister og Hoffmann rammer. Med de smalle bærelister fungerer den ganske som de rammer vi er vant til her i landet og er beregnet til brug med magasiner (sædvanligvis med Layens "demi cadre") ovenpå. På rammerne med de brede bærelister, er disse så brede, at de i praksis samtidig fungerer som dækbrædder der lukker truget. Stort set alle andre rammetyper, som f.eks. 12x10, kræver, at man bruger separate dækbrædder, dækplade, dækklæde (som på Warréstader) eller lignende (nogle bruger dampspærre). Den integrerede afdækning er umiddelbart en interessant fordel, hvis blot man er opmærksom på, at de integrerede dækbrædder nærmest umuliggør drypning med oxalsyre. Det betyder, at hvis man vil bekæmpe Varroa med oxalsyre, så bliver man nødt til at anskaffe en fordamper dertil. Sådan en er ikke billig. Med normal bæreliste er der ingen problemer med oxalsytedrypning. Absolut en interessant ramme, der dog falder på, at den kun med besvær vil kunne passe i min slynge - hvis man lister bærelisten skævt ned, på samme måde som når man skal have benene på et bord gennem en dør. På trods af den knebne pasform i slyngen kredsede jeg nu alligevel i lang tid omkring Layens som mit valg.
Ukrainskiy rammen Rammevalget var lige ved at falde på plads da jeg, under en søgning efter tavlestøbeforme til de smalle,dybe rammer, tilfældigvis faldt over en form til den "ukrainske" ramme. Det rammemål kendte jeg ikke, men få søgninger senere var jeg overbevist om, at valget af rammetype var faldet på plads. Den ukrainske ramme er netop en smal, dyb ramme og har netop ry for at have særdeles god overvintring. Og så passer den lige netop ned i min slynge. Den ukrainske ramme er skabt ved at rotere Dadan rammen 90°. Dadan (eller "Dadanov") er en Dadant-Blatt ramme, som er forskellig fra den Dadant, eller rettere, "Dadant US modified", der bruges en del her i Danmark - ca. halvanden cm dybere og smallere. For at gøre forvirringen komplet, så er den ukrainske ramme, så vidt jeg ved, kendt i Tyskland som "polske ramme". Den ukrainske ramme har tilfældigvis samme ydre bredde som Svea rammen, 300 mm bred. Min idé var, at hvis jeg brugte ukrainsk sammen med Svea eller halv Svea, så kunne jeg få det hele til at gå op i en højere enhed. Einraumbeute -> Meinraumbeute Efter at have kredset om den ukrainske ramme et stykke tid fik jeg kigget nærmere på en stadetype jeg godt nok havde set før, men egentlig ikke havde bidt mærke i, nemlig "Einraumbeute" (også kaldet "Golden Hive"), hvor man har taget Dadant rammen og roteret den 90°. Det giver en smal, dyb ramme, ofte kaldet ERB, der lige akkurat vil kunne passe ned i min slynge i højden. ERB passer ganske godt sammen med Warré, da magasinerne har samme indvendige bredde - 300 mm. I og med at udgangspunktet er Dadant, så findes der selvfølgelig adskillige støbeforme til dette format. Nu er rammen til Einraumbeute dog ikke særlig veldefineret og har på Melliferas egne sider flere modstridende mål. Desuden har de bevæget sig bort fra den Dadant vokstavle de startede med og er gået over til et eget format (som de naturligvis selv sælger både vokstavler og en særlig støbeform til). De kan rende og hoppe, for den fidus hopper jeg dæleme ikke med på. Mellifera har for øvrigt også lavet en lille magasinramme til ERB, men det eneste sted man kan se den, er i en af deres videoer om ERB. Så, med ERB som inspiration, har jeg bestemt mig for at definere min private Meinraumbeute ramme (MRB). Jeg har tænkt mig at kombinere de bedste elementer fra Layens grand cadre og Einraumbeute rammerne. Rammen skal dimensioneret til en roteret standard Dadant US modified kunsttavle, men skal også kunne bruges uden kunsttavler. Derfor skal den indvendige del af bærelisten have en trekantet profil på undersiden der kan fungere som byggeleder for bierne. Jeg vil også lave en 2/3 MRB, til brug ved dronningavl, og en 1/3 MRB, til brug i honningmagasiner. Sådanne rammer vil være lige sagen for en gammel, nedslidt biavler! Øh, nå? Flere forskellige rammemål? Er han selvpiner, eller bare dum? Bare rolig, der er måde med galskaben og det er et led i en lidt kompleks udviklingsplan jeg har for min biavl. Alderdomssikringen har flere trin.
Grunden til, at 2/3 MRB kommer ind i billedet er som nævnt fordi jeg gerne vil avle mine egne dronninger. Nu er NM under udfasning, 1/1 MRB er ikke ret handy til det formål, 1/3 MRB er lige nummeret for lille til det formål og toplisterne i Warré er ikke specielt velegnede til formålet. Derfor 2/3 MRB - i otte-rammers kasser, der "tilfældigvis" (bortset fra de ekstra 10 cm i højden) har nøjagtig de samme ydre dimensioner som mine Warré kasser og derfor kan benytte samme stadehejs - nul tunge løft, ingen ekstraomkostninger. Den store fordel er nu, at der, uanset stade- og rammetype, er samme indvendige bredde i aller kasserne. Det vil give mig en del fordele:
Ergo vil jeg køre videre med MRB Afdækning I lang-/trugstader er dækbrædder, efter min mening, ofte langt mere praktiske end dækplader. Ved at bruge dækbrædder som afdækning er det nemmere at kontrollere stadet, idet man kun behøver at blotte netop de tavler man vil kontrollere. Det bevirker dels, at der er færre bier i luften, dels er det samtidig den måde man forstyrres bierne mindst muligt, hvilket kun kan være en fordel. De stive dækbrædder gør det også muligt at bevare den korrekte afstand ("bee space") over rammerne, noget der sjældent fungerer med dækplader. Det kan måske være med til at give bedre overvintring, da bierne så lettere kan komme videre til næste tavle med foder. Hvem ved? Dækbrædder af træ skal, efter svensk standard, være 10 mm tykke og 70 mm brede. En mulighed er at bruge 6 mm tykke glaslister der, igen i følge svensk standard, hver dækker over to til fire rammer. Hvorfor lige svensk standard? Jo, den danske nævner meget lidt om dækbrædder, ud over, at "Minimum bredde til at sætte dækbrædt, dronninggitter eller magasin på underrummet" skal være længden på bærelisten, plus 29 mm (=359 mm) og "Afstand fra bærelisteoverkant til dækbrædt, dronninggitter eller magasinunderkant er 6 mm + 0 mm - 1 mm". Svenskerne angiver længden af dækbrædderne som bredden af truget, plus 44 mm (=374 mm, 15 mm bredere end DK). Ganske rart at vide, når man skal opbygge et stade fra bunden. DBF har ganske vist udgivet et sæt tegninger til trugstader, men de er særdeles mangelfulde mht. flere detaljer i netop det område. Den svenske standard viser til gengæld nogle vel gennemtænkte detaljer. Flyvesprækker og -huller
![]() Flusterskydd / vinterskydd Taget
Låget skal være hængslet og have hængelåsoverfald. Dels fordi det så er nemmere at arbejde med stadet, dels for at holde det lukket, selv i stormvejr, og ikke mindst fordi stadet så kan aflåses, hvis det står et 'offentligt' sted. Hvis låget er tungt, skal der være gastryksstempler til at hjælpe med løftet. Der skal være udluftning med "bee escapes" så bier ikke fanges over rammernes afdækning. Under låget skal der være god plads til (fugtabsorberende) isolering, til et fordampningsrum for myresyre, til et lavprofil foderkar eller til flade pakker med foderdej. Plads til stadejern, handsker og tavleholder ville også være en god ting. Et hængslet låg behøver ikke at stå i vejen for stadets fleksibilitet. Med lidt omtanke vil man stadig kunne sætte opstablingsmagasiner ovenpå honningdelen, hvis ikke man har tid til at plukke tavler eller, hvis trækket er usædvanligt kraftigt (det sker næppe her på egnen!). Løsningen er at montere en ramme der forhøjer kassen, så der, fuldstændig som i et trugstade, bliver plads i højden til magasinerne. Man afmonterer blot låget, monterer rammen på stadet og fastgør låget til rammen. Man kan benytte nøjagtig samme metode, hvis man vil bruge fodermagasiner når bierne skal indfodres til vinteren - men det er nu nemmere at bruge fodertasker i stedet, eller blot at lave plads ved siden af lejet til en spand med flydelag. Bunden
Diverse Her er link til en side med ukrainske stader der dels viser nogle af de ønskede elementer, dels viser den ukrainske ramme. Hvis der er nogle der får mindelser om de gamle 10x12 stader, så er det ikke ramt helt forbi. Den ukrainske ramme er bare større, men dog stadig lige nummeret mindre end Dadant, og bruges som oftest uden magasiner. Stadet skal stå på solide ben, der hæver det op i en god arbejdshøjde. Benene skal kunne afmonteres (indefra!) for transport. Da alting i stadet er i et plan og nemt tilgængeligt, opnår man en langt bedre arbejdsstilling end ved opstabling. Samtidig undgås de tunge løft, da magasiner nu er unødvendige. I et langstade sker al udvidelse i det vandrette plan. Det har den fordel, at man kan udvide gradvis og nøjes med at tilsætte ganske få rammer ad gangen, i stedet for at ødelægge stadets mikroklima ved at sætte et helt magasin ovenpå, hver gang man skal udvide. Ved indvintring kan man sætte familien på et antal rammer der svarer til familien og ikke nødvendigvis et helt magasin. Derved forsvinder en lille families varme ikke i et stort rum. Det er også dejlig nemt, hvis der bliver brug for at have flere familier i samme stade. Vil man bruge dronninggitter, er det let at lave et lodret på samme måde som en skillevæg. Fodring kan, som før nævnt, ske under låget, eller i selve truget, ved brug af fodertasker eller en spand. Udfordringer der skal løses
De første spæde trin Mine første forsøg med langstadet faldt lidt uheldigt ud, dels på grund af for meget træk op gennem en åben Varroabund, dels fordi valget af Langstroth rammer resulterede i en elendig overvintring. Heldigvis ved jeg, hvordan jeg kan løse disse problemer, nemlig dels ved enten at sætte en hængslet bakke under Varroabunden, ekker helt udelade den, dels ved at gå over til at bruge smalle, dybe rammeformater med bedre overvintring, som det gode, gamle 10x12, Layens, Ukrainsk eller ERB. OK, OK, ikke slå. Svea, 12x10, NM og Dadant vil også kunne fungere fint. Den opmærksomme læser vil hurtigt opdage, at jeg er grundig træt af Langstroth. Det (LS) er på papiret et "rationelt" rammemål, men jeg er ikke erhvervsbiavler og i praksis har LS i opstabling, sammenlignet med Norsk Mål i samme bigård, gentagne gange givet så dårlig overvintring, at jeg har valgt helt at afskaffe LS. Som sagt, så gjort: jeg har foræret alt mit Langstroth grej til vores lokale biavlerforening. Good riddance, som de siger "over there". Ceterum censeo gravibus levo esse delendam. | ||||||||||||
![]() |
![]() |
![]() |
||||||||||
Kommentarer og forslag modtages på |