Warré stadet
En alternativ stadetype

Jeg er af flere årsager begyndt at interessere mig for Warré stader, som er en stadetype der blev udviklet i Frankrig af Abbé Émile Warré, samt for den tilhørende driftsform. Stadet er både ganske fikst og meget simpelt. Efter min mening, ligger der rigtig meget snusfornuft bag stadets opbygning og driftsprincipperne.

Warré kaldte selv stadetypen for "Folkestadet". Den er beskrevet i hans bog, "L'Apiculture Pour Tous" ("Biavl for alle"). Den engelske oversættelse kan findes her: http://www.mygarden.ws/beekeeping_for_all.pdf, og er absolut anbefalet læsning.

Ved udviklingen af stadet, havde Warré to focusområder; dels sigtede han efter et bistade der var nemt og især billigt at fremstille, dels ønskede han et stade der gav bierne gode vilkår, ikke blot generelt, men især i forbindelse med overvintringen. Hans focus på biernes velbefindende, resulterede samtidig i et driftsprincip, der i vidt omfang undgår at forstyrre bierne.

(Her kommer, med tiden, om guderne vil, måske mere om historien bag stadetypen, og en beskrivelse af hvordan stadet er opbygget)

Den nuværende situation:

Der er, som før nævnt, flere årsager til at jeg er begyndt at interessere mig for netop Warrés måde at drive biavl på:

Jeg har gennem længere tid følt, at der er noget forkert ved den form for "rationel" biavl der praktiseres i det meste af verden. Store tunge kasser, driftformer med evindelige forstyrrende indgreb i bifamiliernes hverdag, høje driftsomkostninger, meget vedligehold og relativt dyrt udstyr, der hurtigt fylder garagen til bristepunktet.

De mange store indgreb stresser bierne unødigt, og da jeg selv har stress, så ved jeg hvor meget det kan påvirke imunforsvaret i negativ retning. Mon ikke bier har det på samme måde? Det er et velkendt fakta, at hvert af disse indgreb giver et afbræk der koster honning.

Ved afslutningen af sæsonen i 2011, var det ellers endelig lykkedes mig at få hele min biavl over på ét rammemål, nemlig Langstroth, men det satte det kraftige træk og de mange sværmene her i forsommeren 2013 hurtigt en stopper for, ved at bringe mig over min kapacitet i materiel. Jeg er simpelthen løbet tør for LS grej (både rammer, kunsttavler, bunde og magasiner) og har været nødsaget til at tage mit gamle NM grej i brug igen, som jeg ellers var på nippet til at skille mig af med. I skrivende stund har jeg stadig en del NM grej til overs, men de nye bifamilier skal ikke udvikle sig så forfærdelig voldsomt, før jeg også løber tør for NM grej. NM magasiner har jeg nok af og NM rammer har jeg til overflod, men voksen kniber det med.

Nu er jeg imidlertid førtidspensionist, og har ret beset ikke råd til at købe mere LS/NM materiel, selv om vi har plads nok i maskinhuset. Faktisk ønsker jeg det heller ikke rigtig. Jeg har som før nævnt stress, så det at passe mange bifamilier på LS/NM, er nok mere besvær end jeg bør gabe over - eller for den sags skyld har lyst til. Som det er, føler jeg hele tiden, at jeg er bagefter med rammer, kunsttavler og magasiner, og det stresser mig.

Skal jeg være ærlig, så er jeg faktisk godt og grundigt træt af det evindelige ræs med med rengøring af rammer, reparation af rammer, trådning af rammer, ilodning af kunsttavler, håndtering af jomfrutavler, etc. - og især af at løbe tør for brugsklare rammer i tide og utide. Jeg ved, at det kan gøres lettere.

Samtidig iriterer det mig, at jeg er nødt til at outsource både rammevask og voksbehandling. Dels er det dyrt at få det gjort ude i byen, dels vil jeg rigtig gerne, af principielle årsager, have hele kredsløbet inden for egne mure, men jeg har besvær ved selv at rengøre rammerne ordentligt og slet ikke råd til at købe støbeforme til at lave mine egne kunsttavler. Og så er der lige hele "problematikken" med cellestørrelse.

I modsætning til disse forhold, har vi så Warré stadet og Warrés driftsform:

Hvis vi ser på selve materiellet, så er Warré stader dejlig nemme at bygge, så hvis man er ved at løbe tør for materiel, så smutter man en tur i værkstedet og bygger det man har brug for. De er samtidig billige at bygge - uanset om man kan finde genbrugs-træ, eller ej - så allerede dér, luner det gevaldigt på bankkontoen.

Som yderligere bonus, bruger man hverken rammer eller kunsttavler i Warré stader (selv om man selvfølgelig kan gøre det). I stedet bruger man toplister, der hurtigt kan snittes af resttræ, og lader bierne selv om at bygge deres vokstavler. Det vil sige, at man dels undgår alt det førnævnte besvær med rammer og voks, dels undgår udgifterne til både rammevask og voksforarbejdning. Det giver endnu et løft til økonomien. Det at bierne selv laver al den voks de har brug for og jeg derfor ikke længere skal tilsætte kunsttavler, gør også, at voksregnskabet pludselig hænger temmelig meget bedre sammen.

Det smalle, høje Warré stade, giver bierne gode rammer for en vellykket overvintring. Da klyngen fylder det meste af bredden i kassen, skal bierne ikke bevæge sig på tværs af tavlerne, og man undgår derfor den situation man en gang i mellem ser i "traditionelle" kasser, hvor bierne sidder og dør af sult på tomme tavler i den ene side af stadet, uden at kunne nå over til de fulde fodertavler i den anden side af stadet. Det harmonerer godt med det faktum at jeg har hørt flere gamle biavlere udtale, at de savnede den gode overvintring bierne havde på 10x12 rammer, set i modsætning til de nuværende rammetyper.

Warrés driftsform tilgodeser i langt højere grad biernes behov, reducerer biernes stress og styrker derved deres modstandskraft.

Stort set alle indgreb foregår nede fra, uden at forstyrre bierne.

Efterhånden som bierne udbygger magasinerne, tilsætter man nye magasiner nederst. Derved flytter bierne automatisk yngellejet nedad i nybygget voks og ny yngel vil bive opfostret i ren voks, hvilket kun kan styrke sundhedstilstanden. Samtidig udgår man besværet med at danne vinterleje på ny voks - det sker automatisk og uden de store armbevægelser fra biavlerens side.

Der er heller ikke de store løft - forudsat at bygger en simpel lift til at løfte tårnet, når de nye kasser skal tilsættes nederst. Et Warré magasin har et samlet tavleareal på ca. 2*20cm*30cm*8, eller ca. 96dm2, mod 2*8,65dm2*10, eller ca. 173dm2 for LS. Dvs. at et fyldt Warré magasin vejer ca. det halve af et fyldt LS magasin. Det er noget ryggen kan lide.

OK, træerne vokser heller ikke ind i himlen. Stadetypen har også nogle "ulemper":

Warré biavl er, hvis man følger de principper Warré har udstukket, en ekstensiv måde at drive biavl på. Prisen for fordelene er, at man typisk kun høster halvt så meget honning pr. stade, sammenlignet med en "rationel" driftsform. For mig er det absolut til at leve med.

Varroabehandling i Warré stader, er et helt andet kapitel end i de "normale" stader. Flere af metoderne kan kun med besvær lade sig praktisere - f.eks. må man vinke helt farvel til droneyngelfratagelse. Der er så flere der mener, at det er en fordel og ikke en ulempe.

Det er noget mere besværligt, men langt fra umuligt, at slynge honningen uden rammer. Nu er jeg imidlertid den lykkelige ejer af en presse som jeg kan bruge til de udskårne tavler - og så er det pludselig meget nemmere end først at skulle skrælle tavlerne for derefter at slynge dem tre gange for at få al honningen ud. Når man presser tavlerne, kan man også håndtere små mængder ad gangen, og derved nemmere håndtere et enkelt magasin ad gangen. Desuden har vi kunder der rent faktisk foretrækker tavlehonning, og så er vi pludselig foran igen.

Et højt tårn af Warré magasiner, er ikke just den mest vind-stabile konstruktion. God læ, eller en eller anden form for afstiving, evt. i form af stropper, er næsten en nødvendighed.

Man må indstille sig på, at bier sværmer mere, hvis man benytter Warrés driftsform, end ved en "rationel" driftsform. Det er der mange Warré-enthusiaster, der mener, at det, reelt set, er en fordel. Jeg må vist hellere se at få sat nogle lokkestader op på ejendommen.

Man er stort set nødsaget til at lave den før omtalte lift, for at undgå de tunge løft ved tilsætning af tomme magasiner.

Konklusion:

Jeg glæder mig til at afprøve Warrés stader og driftsform. Uanset de markante fordele og de mindre? ulemper der lader til at være er ved Warré stadet, så regner jeg dog, i første omgang, med at bibeholde de fleste af mine "normale" stader og køre de to typer biavl sideløbende. Dels undelukker det ene ikke det andet, og jeg har investeret en masse tid, penge og energi i mit traditionelle grej, dels ville det være dumt at tage springet uden en grundig afprøvning. Der er faktisk flere ting fra Warré's driftsform, som jeg enten har praktiseret uden at vide det, eller vil forsøge at overføre til min "normale" driftsform. F.eks overvejer jeg at begynde at bruge noget lignende Warré's dækkasser til at forbedre indeklimaet i mine LS og NM stader.

-oOo-

Jeg vil hen ad vejen forsøge at beskrive mine erfaringer med Warré stader, men først skal jeg have fat i nogle materialer. Træ er blevet ganske dyrt, så der er en hel del at spare ved at bruge genbrugstræ. Jeg er dog ret sikker på, at vejen går inden om et savværk inden længe.

Warré magasin2013.06.21: Jeg har lavet tre magasiner af 15 mm træ, komplet med toplister. En godstykkelse på 15 mm er nok lidt vel tynd til en overvintring, men riget fattes som sagt penge, især da vi er midt i en ombygning, og jeg har belejligvis en kæmpe bunke liggende af de profil lister som vi pillede ned i forbindelse med vores ombygning. På denne måde, kan jeg i det mindste være klar, hvis der skulle komme en belejlig sværm. Når jeg laver de varige kasser, vil jeg sigte efer en godstykkelse på 25 mm, men 20 mm kan også gøre det.
Rammen til dækkassen er også klar, og mangler kun at få en bund af sækkelærred.

2013.06.23: Lavede bunden nogenlunde efter bogen - med behørigt hensyn til godstykkelsen på kasserne. Fremtidige bunde bliver sandsynligvis med Varroa-bund. Jeg skal lige i tænkeboks, så jeg får noget der, så vidt muligt, tilfredsstiller både Warrés ånd og kravene til en god Varroa-bund. Det bedste af to verdener, håber jeg.

Morgendagen skulle gerne se dækkassen gjort færdig, og taget påbegyndt. Ikke at forglemme dækklædet.

Næste trin der efter, bliver nok en sværmhenterkasse modelleret efter David Heaf's lokkestade, plus en tragt af tykt pap, så jeg bedre kan ryste sværme direkte ned i kassen. Jeg vil også gerne have et par af disse kasser sat op på ejendommen, i tilfælde af der går en sværm og jeg ikke er hjemme til at håndtere den.

-oOo-

Opdateret